For at forstå det unikke ved denne ventil er det vigtigt først at forstå dens kernemateriale -polyvinylidenfluorid (PVDF). Dette er en høj-fluorpolymer, hvis molekylære struktur giver den en række bruger-tilfredse fysiske og kemiske egenskaber:
Bruger-tilfreds kemisk stabilitet: Den udviser fremragende modstandsdygtighed over for de fleste syrer, alkalier, salte, organiske opløsningsmidler og stærke oxidanter, og udviser stort set ingen korrosion. Dette gør, at dens levetid langt overstiger almindelige metal- eller plastventiler ved håndtering af ætsende medier.
Ekstremt høj renhed og inerthed: Selve materialet er lugtfrit og ikke-toksisk, vil ikke forurene mediet, det flyder igennem, og vil ikke reagere med mediet for at indføre urenheder. Denne egenskab gør det til et uerstatteligt valg inden for områder med ekstremt høje renhedskrav, såsom ultrarent halvledervand, høj-ren kemisk transport og biofarmaceutiske produkter.
God mekanisk styrke og varmebestandighed: Sammenlignet med andre almindelige plastmaterialer har PVDF højere stivhed og krybemodstand, hvilket bibeholder formstabilitet under visse temperatur- og trykforhold. Dens typiske kontinuerlige driftstemperaturområde er bredt, tolererer både moderat høje temperaturer og opretholder god sejhed ved lave temperaturer.
Fremragende vejrbestandighed og anti-ældningsegenskaber: Den udviser stærk modstandsdygtighed over for ultraviolet stråling, ozon og atmosfæriske forhold, er ikke tilbøjelig til at ældes og har en lang levetid.
Baseret på disse iboende materialeegenskaber har portventiler, der primært er fremstillet af polyvinylidenfluorid (PVDF), naturligvis potentialet til at modstå barske driftsforhold.
